Opdrættertips

for den BRUNE DANSKE LANDHØNE (såvel i stor race som dværg)

Landhane under kyndig bedømmelse.

Opdrættertipsene nedenunder er et uddrag af Niels Lilholms opdrættertips fra Landhønsemappen, som udleveres til alle nye medlemmer af Specialklubben for Danske Landhøns:

Brune Landhøns

Når jeg sætter mine stammer sammen, lægger jeg vægt på følgende:

- Hoved
- Kropsrummelighed
- Halestilling og balance
- Vingelængde og vingebæring
- Harmoni og farve

Disse ting vil jeg prøve at kommentere nærmere.

Hoved:
Her foretrækker jeg et lille kvikt rundt med livlige røde øjne, godt markerede, hvide øreskiver, runde hagelapper (som ikke er ved at forsvinde, specielt for hønernes vedkommende), en opretstående kam, ikke grov og væltende, men heller ikke for lille. Velstående takker og kambladet stigende op fra nakken.
Sidst men ikke mindst et velformet næb. Dyr med lange og spidse næb kommer ikke i avl.

Kropsrummelighed:
Det er vel nok en af de vigtigste ting ved sammensætningen af vore Landhøns (ikke mindst for dværgenes vedkommende), for har vi ikke den rette bredde over ryg og skuldre, det dybe bryst, ja så har vi ikke mulighed for at skabe den rette Landhønsetype.

Halestilling og balance:
Også disse to ting lægger jeg meget vægt på. Jeg fortrækker selv at bruge haner med ret markant haleovergang i avlen, men altid dyr med god bredde i haleroden, da man ellers ret hurtigt vil få flade og spidse haler på såvel haner som høner. Balancen er et meget vigtigt punkt. Brug dyr med god balance i avl, hvilket vil sige et samspil mellem kropsrummelighed, en velplaceret bred hale og løb (ikke for lange og tynde) placeret godt tilbage, således at man ser en helhed hvor dyret så vidt muligt er fremadsøgende.

Vingelængde og vingebæring:
En ting, som (specielt hos dværgene, hvor det var galt) er blevet meget bedre de sidste år. Her skal det anbefales at bruge dyr i avl med så korte vinger som muligt. Dyr, hvor vingerne krydser bagtil bør aldrig bruges. Dyr, hvor vingerne lige når sammen når man holder dyret i hånden, kan godt anvendes i avl såfremt vingerne har den rette fjerstruktur, hvilket vil sige en rimeligt bred afrundet (ikke spids) fjer.

Ved udvalg af avlsdyr er en anden vigtig ting vingebæringen. Her bruger jeg kun dyr med god vingebæring. Dyr der har let nedadskrånende vingebæring, lidt under vandret. Det skal hertil bemærkes, at dyrene ved udvælgelse vurderes i bur og ikke i flok, da de ofte her optræder med lavere vingebæring (specielt unghaner).

Harmoni:
Når disse ting er gennemgået, er der den sidste men ikke mindst vigtige ting, nemlig harmoni i dyret som dog ikke må fortrænge de før nævnte ting.

Farve (brun):
Her vil jeg nævne de ting jeg lægger vægt på når jeg sætter avlsstammer sammen. De nævnte ting vil så forekomme i forskellige grader. Det skal dog bemærkes, at de nævnte ting ikke må tages for skudsikre, da det vil have stor betydning hvordan forældrene til de nævnte dyr har været. Altså kan det være forskelligt fra stamme til stamme.
Ved valg af avlshaner lægger jeg vægt på en god varm glans af hele dyret. Veludviklede ret brede afrundede fjer. En ren sort brystfarve (dog kan haner med brune stænk på brystet udmærket bruges til fremavl af god hønestamme). Godt gyldenbrunt halsbehæng med sort ribtegning. (Personligt anvender jeg ikke haner uden ribtegning ). Stærk rødbrun skuldertegning, samt velmarkeret vingespejl, og gerne dyr med brun kant på yderste række svingfjer. Haner med strågul halsbehæng og meget lys gump anvendes ikke i avl.
Ved valg af høner ser jeg på, om dyret har en pen overfarve med så lidt rib- og randtegning som muligt. Jeg foretrækker en så fin risling af overfarve og så brun en grundfarve som muligt. Dyr med stærk rib- og randtegning på kropsfjer anvendes ikke i avl. Herefter foretrækker jeg dyr med så varm laksefarvet brystfarve som muligt, og ikke at forglemme dyr med markering af den vinrøde strube som går helt op rundt om hovedet. Halsbehæng foretrækkes med så gylden en grundfarve som muligt, med godt markeret tegning.
Om farve henvises i øvrigt til Skandinavisk Fjerkræstandard, hvor der er gengivet et udmærket farvebillede. (I gengivelsen dog lidt grønlig for hønens vedkommende).

ET SLUTTELIGT RÅD TIL NYE OPDRÆTTERE.

Brug hellere et dyr mindre end et for meget. Det betaler sig ikke at anvende dyr af ringe kvalitet i avl. En anden ting som jeg ikke vil undlade at nævne: Vil du købe en avlshane på en udstilling, så se samtidigt på de udstillede høner fra samme udstiller, for på den måde at se om det passer ind i netop din stamme.

Niels Lilholm